Ét år til at smide 20 kg

Martin og jeg skal, som jeg tidligere har nævnt, giftes den 20. juni 2020. Derfor har vi også begge et stort ønske om at tabe os, og gerne meget, inden brylluppet står – for valgmulighederne i forhold til kjole er en del større som normal-size end som plus-size kvinde i Danmark. Ikke sagt at man ikke kan finde en smuk kjole som plus-size, for hold nu op der er mange fine! Men man ser måske også bare lidt mere flatterende ud på bryllupsbillederne, hvis de værste deller rundt omkring ikke er så store. 

Da Martin friede til mig i sommeren 2017 gik jeg helt vægttabs amok, da vi kom hjem fra den sommerferie. Den stod på skyr til morgenmad, sunde og lette mellemmåltider, sund frokost og sund aftensmad, så jeg hele tiden holdt min forbrænding i gang. Men jeg kørte hurtigt sur i det, og de sunde alternativer blev byttet ud med de dårlige vaner. Så derfor har jeg sat mig for at jeg inden den 31. december 2019 minimum har smidt 20 kg. 

Hvordan?

For at dette kan komme til måls har Martin og jeg aftalt at vi skal til at tænke lidt langsigtet i forhold til aftensmad og mad generelt. Vi er typerne som impulskøber når vi er ude at handle. Vi ved aldrig rigtigt helt hvad vi har lyst til at spise, og alt for ofte bliver det noget nemt og usundt der ryger i kurven. Vi har derfor aftalt at vi laver madplaner, og har én, max to, dage om ugen hvor vi handler ind, sådan at vi har noget at holde os til. Dette vil både gavne os på den sunde front, men bestemt også på pengepungen, hvilket jo er win-win!

Men det er jo ikke kun maden der skal ændres på… Vi skal også have gang i alt det der træningshalløj. Og er der noget jeg syntes der er træls, så er det at stå oppe i fitteren, ved siden af toptrænede mænd og smaltaljede kvinder, som nærmest ikke engang sveder efter en time på løbebåndet! Men jeg ved at det på flere områder er godt for mig. Jeg ved at det i starten er noget værre lort, og man føler sig som en hval på det løbebånd, da man nærmest bliver forpustet af bare at træde op på det. Men med tiden ved jeg også at mit overskud vil blive højere. Jeg vil blive gladere og kiloene vil forhåbentlig rasle lidt af.

I forhold til at jeg pt er sygemeldt med stress/angst, er det vigtigt for mig at træningen hurtigt kan overstås, når mit overskud er væk. Vi har derfor fundet et træningscenter hvor vi kan få trænet hele kroppen på 30 minutter. Plus der ikke er proppet med mennesker når vi er der. 

Startformen

Nedenfor har jeg lagt nogle billeder ind af “start-formen”, hvilket er det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har gjort. Jeg føler mig egentlig okay med min krop, men at stå til “skue” har jeg aldrig været god til. Men grænser skal brydes, og for at denne blog kan blive så ærlig som jeg ønsker at den skal være, så skal jeg også vise mit sande jeg fra starten! So here we go…

Jeg har også fået lavet en kropsanalyse, som ser således ud:

Det gør lidt av at se de tal. Men samtidig er det startformen og det kan jo så kun blive bedre herfra. Motivationen er i hvert fald i top!
Selvom vi render ind i juledagene med masser af fed mad, så kan man jo sagtens tage ned og træne lidt alligevel. Og det er den vane både Martin og jeg skal have tillagt os, så vi kan blive flotte og stærke! 

I kan også følge med på Instagram og Facebook

Kram Bente.

Tags:
Blog Comments

Wow hvor er du sej for at tage den beslutning, og samtidig stå så åbenhjertet frem omkring det hele!
Jeg hepper på dig! Held og lykke med det.

Simone
Microcut.dk

Hej Simone.
Tusinde tak for din besked! Det er så rart at have lidt heppere ved siden af sig på rejsen ❤️
Kram Bente.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.