Fertilitet – eller mangel på samme..

Det er ingen hemmelighed at Martin og jeg længe har ønsket os at blive forældre – og lysten til at skabe familie bliver på ingen måde mindre af, at ‘alle’ omkring os får børn og forståeligt nok prioriterer anderledes end ‘os’ uden børn gør.

Martin har fra vores allerførste date sagt at han gerne ville være far en dag og at når det skete, så ønskede sig et helt rugby hold! Det sagde jeg dog hurtigt nej til, og spurgte om vi måske ikke kunne nøjes med to børn – i hvert fald til en start!

Jeg har aldrig haft samme drøm om børn, førend jeg mødte Martin. I mit hoved har prinsessedrømmen altid været familie, men for mig var familie faktisk bare at finde manden i mit liv, blive gift, bo på en dejlig landejendom og rejse ud og opleve verden. Men efter jeg mødte Martin, må jeg erkende at børn hurtigt blev tilføjet i ligningen om drømmen om livet.

Nu har vi snart været sammen i seks år, hvor vi i de sidste fire år har prøvet naturligt – uden held! Nu vil mange sikkert så spørge, ‘Jamen, hvorfor har I så ikke søgt hjælp hos egen læge eller på fertilitetsklinik?’ og til dette kan jeg hurtigt svare, at vi har lidt gjort det ad flere omgange, men hver gang er der kommet noget i vejen. Ja, det handler om prioriteringer, men det hjælper ikke noget at starte familie sammen, hvis den ene part er i kulkælderen – det fremmer ikke fertiliteten hos nogen af os.
Første gang vi søgte læge med problematikken, fik Martin lavet en sædprøve for at se om hans sædkvalitet var for dårlig. Den var i normalområdet, så ingen problemer der. Kort tid efter denne undersøgelse og inden vi skal i gang med test af mig, bliver Martin arbejdsløs og går helt ned med flaget. Dette sætter en naturlig stopper for ‘Projekt Baby’, da der ikke er overskud i Martin til at fortsætte det. Samtidig skal jeg også snart i gang med min bachelor i Radiografi, så vi bliver enige om at ligge det på hylden for en stund og hive det frem når overskuddet er vendt tilbage.
Anden gang vi søger læge tænker vi mere langsigtet i forhold til at kunne komme i fertilitetsbehandling. Vi starter derfor et vægttabsforløb hos egen læge, med vægttabskonsulent der kan guide og lede undervejs. Vi får startet en plan i forhold til mad og træning, og får stille og roligt startet op – og det fungerer egentlig meget godt, lige indtil jeg bliver ramt af stress. Jeg har så meget kvalme og kaster så meget op på grund af dette, at mit overskud daler fuldstændig, og Martin bliver selvfølgelig påvirket af at se mig så skidt. Igen måtte vi sætte det på pause og få styr på mig og finde overskuddet igen.

Derfor er ‘Projekt Baby’ igen sat på standby, og denne gang er det sat på standby til sommer 2020 – til vores Bryllup er overstået og vi har fået smidt de 30-40 kg inden brylluppet skal stå. Vi er blevet enige om at det vil give en meget bedre base for fertilitetsbehandlingen, at svær overvægt ikke kan spille en rolle, når vi starter det op. Men selvom der er lagt en plan, så fylder det jo stadig meget hos os begge! Kram Bente.

Tags:
Blog Comments

Hej. Super godt emne og skrive om!
Vil sige, tak fordi du deler dette. Det er et stort og meget personligt område at skrive om! Respekt for det. Noget andet er, i må ikke miste håbet.
Jeg har lige været i et forhold i 4 år.
Inden jeg mødte min daværende kæreste, så blev jeg gravid, men aborterede desværre i uge 11+3.
Vi kæmpede i 4 år. Hans sæd var perfekt, jeg har lidt af overvægt. Psykisk kæmpede jeg, det her projekt om at blive mor, den her drøm, den fyldte så meget i mit hovede. Vi skulle begynde at ægløsning teste, hver cyklus. Til sidst var alt skema lagt, det var ganske forfærdeligt. Til sidst, valgte jeg at smide håndklædet i ringen. Vi gik fra hinanden. Selvom man ikke tror man tænker om graviditet, og hvor højt man ønsker sig en familie, så ligger det hele tiden i ens underbevidsthed.
Vi kæmpede, jeg kæmpede nok for meget… det ødelagde vores forhold, men så var vi heller ikke stærke nok til og kunne klare det sammen.
Nu har jeg fundet en ny kæreste, og venter en dreng til januar. Det kom helt naturligt, faktisk første gang vi havde sex, efter min daværende kæreste. Jeg startede på en frisk, lukkede alt med graviditet væk, fokuserede på mit arbejde, og på at finde ro i mit hovede. Det endte så med en flytning fra Frederiksværk til Nibe, nyt arbejde, og nu er der 40 dage til termin. Hold hovedet oppe, priotere hinanden. Nyd det i har, jeg er sikker på, at lige pludselig, så står i med en positiv test!
Jeg håber det bedste for jer, og krydser fingre!
God mandag.
Hilsen Anne-Sophie

Hej Anne-Sophie!

Først og fremmest STORT TILLYKKE med graviditeten!
Tak for din meget ærlige historie – det giver altid håb at få andres lykkelige historier, hvor de har stået i lignende situationer.
Vi er heldigvis gode til at prioritere hinanden, også selvom det ikke altid er nemt.
Jeg håber at du vil følge med fremover.

Knus Bente

Hej Bente!
Jeg vil rigtig gerne følge med, på jeres blog!
Jeg ønsker jer al det bedste ❤️
Mange hilsner Anne-Sophie

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.