Frøen

Alt det her bloghalløj er meget nyt for os, og at snakke åbent er ikke altid ligeså nemt som man skulle tro. Jeg kan se og mærke på Bente, at det godt for hende at komme ud med nogle ting. Bloggen hjælper hende i denne lidt svære tid.

Jeg kan da heller ikke frasige mig at det giver mig lidt luft. Lidt luft til at sige tingene fra min side, men på en anden måde end jeg får det sagt ud. For jeg er også presset! Det tror jeg egentlig vi alle går og er – i større eller mindre grad. Men ikke desto mindre har vi ikke haft overskud til ret meget de sidste 6 ugers tid.

Hvad så nu?

Vi har fået utrolig meget ros for at vi er så ærlige, og vi nyder også at vi kan så ærlige omkring tingene, som vi er. Men hvor der ros er der også ris.
Det må man tage med. Ikke alle er enige og ikke alle mener det samme som en selv. Og det skal der være plads til. Og det skal ikke stoppe os! Vi har skabt den her del af nettet sammen med vores Instagram for at få luft til at være ærlige, og ikke have en facade på – ikke skabe et falsk sted.

At være ærlig

Det er til gengæld super hårdt at være ærlig, men samtidig en ro og et frirum hvor vi kan sige hvad vi vil! Og vi har da også spurgt os selv om det er for hårdt. Men når vi sætter plusser og minusser op, er der flere plusser! Bente får et frirum – en form for dagbog hvor hun kan slippe tanker og frustrationer ud. Jeg får et sted hvor også jeg kan få noget ud jeg ikke vidste var der på den måde. Men ærlighed er også en sjov ting, for det kan såre folk og det kan støde personer, som ikke var meningen skulle blive stødt. Derfor tænker vi meget over hvad vi skriver, samt hvordan det vi siger kommer til og lyde.

Den sidste måned har som sagt været hård at komme igennem. Meget er sket og meget har vi skullet tage stilling til. Bente får det langsomt bedre, men har stadig tilbagefald, hvor der er dårlige dage.

Frøen og det varme vand

Jeg så for et par år siden en tekst på Facebook som jeg igen så her for en lille måned siden:

Put en frø i en gryde med vand, skru langsomt op for varmen. Frøen er sådan indrettet at den vil ændre sin temperatur i kroppen i trind med vandet.
Til sidst vil vandet være så varmt, at frøen ikke kan ændre sin temperatur mere og den vil prøve at flygte, men det kan den ikke !
Den er for afkræftet til at hoppe. Så til sidst vil den dø.
Men hvad døde den af?

Umiddelbart ville man sige at det var det kogende vand?
Men nej! Det var dens manglende evne til at vide hvornår den skulle hoppe ud og tage vare på sig selv. 

Vi er alle nødt til at tilpasse os den situation vi står i og de mennesker vi har omkring os. Vi må finde ud af hvornår vi skal hoppe og komme videre eller tilpasse os situationen og tage hånd om tingene. Hvis vi tillader andre at udnytte os på nogen måde, vil de fortsætte, så husk at hoppe i tide.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og vi har nok alle stået i de situationer hvor vi ikke hoppede i tide.

Men hvornår ved man at det er på tide at hoppe hvis vi bare ændrer vores temperatur sammen med vandet?

Jeg siger ikke jeg bedre end andre, og slet ikke end Bente. Faktisk er jeg på nogen områder i livet meget, meget dårligere! Og der har jeg så Bente der skubber mig i den rigtige retning. Det har hun heldigvis gjort i en del år nu.

Hold øje med dem omkring jer og ræk en hånd ned til dem i gryden og hiv dem op – ingen fortjener at side fast !

-‘ Martin

Tags:
Blog Comments

Hej Søde Martin.

Det var smukt skrevet. og du rammer spot on.
I er gode sammen også til at passe på hinanden bliv ved med det.Vi alle I kender, er der også til at hive dig/jer op af gryden.
Ses lørdag. Knus til Bente

Svar

Martin Christensen

Hej Inge

Er glad for du tager godt imod mine indlæg, alt er skrevet lige fra hjertet.
Jeg vælger også at tro vi er super gode sammen 😀
Og kæmpe mange tak for opbakningen vi mærker!

-‘Martin

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.