Gravid – de første 2 trimestre

  • Home
  • Baby
  • Gravid – de første 2 trimestre

Da vi den 12. april 2019 stod med en positiv graviditetstest var det ikke i fuld lykke og eufori! Vi blev meget overraskede, begge to! Selvfølgelig blev vi glade, vi har jo alligevel prøvet i fire år, men havde også på nogle punkter nok afskrevet det med at få børn, når nu det ikke var lykkedes.. Og så står man der og har planlagt de næste, i hvert fald, to år af ens liv. Huset var sat til salg og flyttekasserne nærmest også pakket og så kommer der en baby dumpende ind af brevsprækken.

Jeg lyder mega utaknemmelig, men det er jeg bestemt ikke! Jeg elsker at det lykkedes! Jeg elsker at Martin og jeg skal være forældre! Men shit det er også skræmmende! Der følger så åndssvagt mange bekymringer med og det hele er så ukontrollerbart – og det er for mig som kontrolfreak lidt svært at håndtere. Man må bare stole på at det hele går som det skal. At baby har det godt inde i swimmingpoolen. At han vokser som han skal og bliver stor og stærk, for jeg kan hverken gøre fra eller til alligevel!

De 15 graviditetstest

Til at starte med turde jeg heller ikke tro på at det var sandt! Jeg brugte de første 3 timer efter den første positive test på at græde i en blanding af lykke og panik! Jeg tog alene tre test den første dag, og dagen efter det samme. Jeg troede ikke på at det var rigtigt! Vi købte forskellige mærker af graviditetstest, for tænk nu hvis de viste sig at være falsk positive?

Jeg var helt på herrens mark! Og var også stadig i gang med at komme ovenpå efter et længere stress-forløb. Kunne jeg mon håndtere det? Det endte med at jeg på en uge havde taget 15 tests af forskellige mærker, og de sagde alle det samme: DU ER GRAVID!

De første scanninger!

Jeg fik så den efterfølgende uge voldsomt ondt i maven og måtte ringe til egen læge og få henvisning hos en gynækolog.. Vi var bare så heldige at rende lige ind i påsken og alle har derfor lukket eller er fuldt bookede fordi de andre har lukket. Så vi endte med at købe en tidlig scanning hos en privatklinik i Lyngby og fik heldigvis bekræftet at det hele var som det skulle være. Selvom vi kun var 6+0 (altså 6 uger henne) blinkede hans lille hjerte allerede og han havde en størrelse på 48 millimeter. Vi var lykkelige! Ugen efter havde jeg tid hos gynækologen for at sikre at ikke andet var galt, hvilket heldigvis ikke var tilfældet!

Så nu skulle vi så bare gå 5-6 uger mere inden næste scanning! Med kvalme – dog uden opkast, for det pjat dur jeg ikke til – og nervøs for at det skulle gå galt.

I uge 12 af graviditeten var vi til nakkefoldsscanning. Jeg var skide nervøs! Man kan jo intet mærke på det tidspunkt + kvalmen var også aftaget en smule. Men igen var alt helt som det skulle være, og risikoen for Downs Syndrom var 1:18000 (hvilket er meget lav risiko). Så nu turde jeg efterhånden stole mere og mere på, at han blev hvor han skulle, og voksede sig stor og stærk!

I uge 15, dagen inden vi flyttede vi til Aalborg, havde vi bestilt en kønsscanning, så de kommende bedsteforældre også lige kunne få lov til at se junior inden vi nu skulle bo med 450 km afstand. Hele familien Madsen satsede på en pige, mens næsten hele familien Christensen satsede på en dreng. Og det er en fin, lille dreng vi venter os!

Næste store scanning!

I uge 20 skal man til misdannelsesscanning for, at sikre at alle organer har udviklet sig som de skal, at han i det hele taget vokser som han skal. Jeg var egentlig ikke så nervøs for denne scanning, for jeg var efterhånden begyndt at kunne mærke ham på daglig basis. Ikke sådan store vilde udskejelser på indersiden, men små hyggelige puf. Scanningen viste sig også heldigvis at være helt fin! Han fulgte alle kurver som han skulle og alle hans organer så fine ud. Han er dog en ballademager der gerne vil gøre det svært for scanningspersonalet at scanne ham. Enten møfler han rundt så billederne ikke er pæne, eller også gemmer han sig helt oppe under ribbenene eller bag navlen, så billederne heller ikke er brugbare!

Men heldigvis er de altid ret tålmodige med babyer der laver ballade og skal drille, så vi som regel inden for en time får alle billeder i hus alligevel.

Nu er der kun 8 uger tilbage af graviditeten, og det skriver jeg mere om i næste oplæg.

Kram Bente.

Tags:
Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.