Jeg bliver glad igen!

Jeg har valgt at skrive et meget personligt indlæg omkring det at være ramt af stress og angst – om det at kunne mærke min krop være så presset, at jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv, men hvor det eneste jeg føler jeg kan gøre er at græde. Og så græde lidt mere…

Første gang jeg fik stress var i en alder af 18 år. Jeg havde et studiejob hvor jeg var ansvarlig for afdelingen fra jeg mødte kl. 16 og frem til jeg havde fri kl. 22.30. Jeg skulle stå for telefonopkald, trimning af afdelingen, kundebetjening og holde styr på ungarbejderne – egentlig en overkommelig opgave. Dog var der tit og ofte også flere siders opgaver jeg skulle nå oveni hatten, hvilket oftest var umuligt at nå.

I starten tog jeg det ikke så tungt i forhold til at være bagud og tænkte at dagsholdet måtte klare det sidste, men efterhånden tog perfektionismen over og jeg blev og ordnede så mange ting som muligt inden porteren lukkede butikken af. Og selvfølgelig mødte jeg da så ind kl. 06 næste morgen og fik klaret de sidste opgaver inden jeg skulle i skole. Dette blev en løsning som langt fra var holdbar. Jeg sov dårligt og kunne græde bare folk sagde ‘bøh’ til mig. Jeg fik ikke altid lavet alle mine lektier – heller ikke selvom jeg gerne ville, men overskuddet var der bare ikke.

Jeg bad mine forældre om hjælp til at finde en psykolog og startede hurtigt i samtaleterapi. Jeg sagde nærmest samtidig mit job op, så dette pres ikke skulle hvile på mine skuldre mere. Det krævede tre psykolog-samtaler, og så var jeg 110% ovenpå igen.

Nu er jeg igen blevet ramt af stress i en alder af 25 år og har været hos psykolog af to omgange. Jeg havde gået i fem til seks måneder med enormt mange maveproblemer – kvalme, opkast, svimmelhed – i det hele taget bare rigtig skidtmas. Jeg rendte til læge i tide og utide uden at finde en reel grund til alle disse symptomer. Jeg benægtede at det var stress, for jeg kendte jo mine stress-symptomer, og de var der ikke denne gang. Ikke før jeg en dag vågner op en fredag og hele min verden styrter sammen i mit hoved. Jeg tudbrøler i en hel time inden jeg skal på arbejde, og overvejer mange gange at ringe og melde mig syg. Min krop siger STOP, men min hjerne siger at jeg skal afsted, da jeg i forvejen har for meget fravær på arbejdet og ikke kan få mere. Jeg tager fat i mine ledere på arbejdet og forklarer dem situationen og at jeg ikke kan tage den weekendvagt jeg har – heldigvis har jeg to meget søde kollegaer, som hurtigt springer til og tager vagterne for mig, så jeg kan få slappet af i mit hoved. Jeg får tildelt psykologhjælp gennem arbejdet og starter to uger efter mit tudbrøleri til psykolog.

Han giver mig redskaber til at komme gennem hverdagen og anbefaler mig at blive sygemeldt – om ikke andet så på deltid, så det gør jeg. Jeg har i alt otte psykologsamtaler og føler mig egentlig ovenpå – jeg er på fuldtid på arbejdet igen og jeg føler det går bedre – selv Martin føler at det går bedre med mig. Han siger jeg virker gladere og mere rolig omkring jobbet og at mit overskud er blevet større.

Men så begynder angsten at melde sin ankomst. Jeg får nogle hidsige angstanfald og jeg kan ikke holde ud at være i mig selv – jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal gøre af mig selv! Jeg græder og græder og græder lidt mere – det føles som om at intet kan trøste mig.

Jeg bliver bange for at køre bil – den mindste mærkelige lyd, bump eller andet trigger min angst og jeg fanger mig selv i at køre i cirkler for at sikre mig at intet er sket – selvom jeg helt rationelt set jo godt ved at INTET er sket. Jeg bliver også bange på arbejdet – frygter at jeg har overset noget eller scanner forkert – selvom jeg igen helt rationelt set ved at jeg har udført alle procedurer efter bogen og scanner helt korrekt.

Jeg ved nu godt at den er helt gal – jeg har aldrig været bange for disse ting. Det er som om at jeg ikke kan genkende mig selv. Min hukommelse er påvirket og ofte føler jeg mig distraheret i mine omgivelser.

Jeg søger igen psykolog, men en anden end første gang – jeg har brug for andre øjne på min problematik der kan hjælpe mig.

Ved min første samtale med psykologen, fortæller hun mig nogle ting som egentlig skræmmer mig meget. Hun fortæller mig blandt andet at angst er kroppens måde at vise at den er i alarmberedskab hele tiden, hvilket ikke er sundt i længere perioder. Det er kroppens måde at fortælle at jeg skal slappe af og måske fjerne de ting der gør mig stresset – eller ændre situationerne omkring, så jeg ikke stresser omkring det.

Og det er at jeg er blevet bange for at køre bil er helt tilfældigt – det er bare lige det som angsten har ramt i mig.

Men selvom jeg er bange og selvom angsten fylder rigtig meget pt, så ved jeg at det hele nok skal blive godt igen – jeg ved at jeg nok skal blive glad og smilende igen.

Kram Bente.

Tags:
Blog Comments

Kære Bente & Martin.
Din gamle moster vil så gerne skrive de vise ord…
Men jeg tror desværre ikke de findes, der kan få din angst og stress til at forsvinde. Når det er sagt, så har jeg selv været turen igennem…
Det kom som lyn fra en klar himmel, jeg fik hjerteproblemer/kramper, ind på sygehus X 3, forskellige undersøgelser, elektronisk overvågning osv.. Det hele endte inde på Bispebjerg Hospital til en undersøgelse af hjertet og jeg fik den besked at alt var fint. MEN så kom en læge ind med en blok og sagde; nu skal du/jeg skrive ned lige hvad der kommer ind i hovedet, som jeg kunne tænke skyldtes min tilstand.?. For det mente hun kunne være årsagen. igen et stort ?. Hun fortsatte at det jeg skrev måtte jeg selv afgøre om det skulle ses af andre, men vigtigst af alt der blev sat ord på. Og så gik hun —-
Der sad jeg så, og begyndte at græde og skrev 5 ord – ting jeg vidste inde i mit hjerte hvorfor. Hvad jeg skrev er ikke vigtigt for andre end mig selv, der er aldrig nogen der har set de ord, kun Jakob. Som er min soulmate – som Martin er din. Noget var meget gammelt og noget nyt. Det gjorde ondt, men jeg har levet med det siden. Jeg sorterer det og dem væk der ikke vil mig det godt, det gør ondt men også en befrielse. Det kan være arbejde, det kan være mennesker, det kan være noget af det der ligger nederst i sindet, alt er muligt.
Husk at din familie og dem der virkelig betyder noget for dig i dit liv, vil altid være der, og resten er vist lige meget.
Jeg er sikker på at I vil komme igennem det og komme igennem det sammen
Mange knus og kram til Jer begge

Hej søde Moster! <3
1000 tak for de søde ord og din fortælling! Det varmer meget at jeg ikke står alene med den her problematik, men at andre tæt på mig har stået i lignende situation.
Jeg ved at jeg nok skal komme igennem det, men hold da op hvor kan det være hårdt, når man står midt i det. Jeg kæmper stadig for at finde ud af hvor jeg står og hvad jeg skal gøre, for at situationen kan ændre sig til det bedre.

Hils dem alle!
Knus & Kram Bente!

Kære Bente
Det gør mig ondt at høre at du i en så ung en alder er ramt. En ting du skal være opmærksom på er symptomerne for stress og depression er meget lig. Har selv været helt nede at kysse jorden for en hel del år siden. Nuvel måske du kan bruge dette til noget. Tegn en trekant med tekst på siderne 1 privatliv, 2 økonomi, 3 arbejde/skole. Herefter tegner du en cirkel som du inddeler i stykker hvor de samme 3 felter skal indgå, men måske også flere, størrelsen på stykkerne bestemmer du selv det er dit liv de skal fungere, det perfekte liv- dit liv. Hele cirklen er 100%. Når du har gjort dette begynder du ud fra trekanten at skrive positive og negative ting ned, ved de forskellige sider, hvorefter du begynder at arbejde det negative ud, og ja det ikke let. Stykkerne i cirklen ændre sig måske undervejs eller forsvinder helt men det viser du ved hvad der er vigtig for dig for at du fungere og føler dig hel. Nu er du allerede godt på vej.J Ja kald det en god gang oprydning denne gang bare i dit liv. Tit er det udefra kommende pres, forventninger fra andre, for stor en arbejdsbyrde o.s.v jeg kunne blive ved. Mange bække små kan selv få den stærkeste til at knække. Så mit ord til dig håber du kan bruge dette og ellers ryd op i dit liv, bliv bedre til at sige fra, vær stærk i troen på dig selv , tænk hele tiden på hvad der bedst for dig, vær ligeglad med hvad andre tænker, smid det ud du ikke har brug for. Sikker på Martin bakker dig op i denne proces. De bedste ønsker herfra om du snart kommer hel ud. Knus og hils

Hej Gitte.
Tak for din kommentar – det gør mig rolig at andre også har stået i lignende situationer, så jeg ikke er Palle alene i verden med denne problematik. Jeg vil helt sikkert prøve at lave den model du beskriver, så jeg finder ud af hvad der er vigtigt, og hvad der er knapt så vigtigt eller endda helt ligegyldigt!
Jeg skal lidt lære at kende mig selv på nu, hvor tosset den end lyder!

God jul.
Kram Bente 🙂

Hej Bente
Ja ja 2 gange sådan går det når man fumler, :-)Modulerne er blevet brugt i stress coaching kursus som jeg deltog i for mange år siden og mange fik glæde af dem. Held og lykke 🙂
P.s . Har faktisk stadig mappen fa dengang som du kan låne, du siger bare til 🙂
Rigtig god jul til dig og din familie
knus Gitte

Hej Gitte.
Det kunne da godt være at jeg måske vil kigge i mappen ved lejlighed. Kan være det får mig startet.
& Tak!
Kram Bente.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.