Opsagt, fyret eller hvad det nu hedder..

Opsagt, fyret eller hvad det nu hedder..

Så kom dagen! Eller det er snart ved at være et stykke tid siden. Jeg er blevet opsagt, fyret, afskediget eller hvad det nu hedder. Det er en mærkelig følelse jeg sidder med efterfølgende, for på den ene side er det enormt lettende, mens det på den anden side er meget angstprovokerende – for hvad så nu?

Selvom det er lettende ikke at have et pres på skuldrene hele tiden omkring at man skal blive klar til arbejde igen snart, så er det svært at gå en fremtid i møde som man ikke ved bringer. Min indre control-freak kommer lidt på udebane når der nu ikke ligger en fast plan for hvad der skal ske fremadrettet. Der kommer en masse bekymringer op. Hvad med økonomien? Hvad med brylluppet? Hvad med hverdagene? Der er mange spørgsmål, men kun Martin og jeg kan egentlig svare på dem.

Jeg ved selvfølgelig inderst inde at det hele nok skal gå, for det gør det altid. Så egentlig er det bare noget pjat at jeg går og bekymrer mig. Men sådan er jeg nu nok bare en gang. Og jeg ved vi nok skal finde på noget. Begge to!

Afsked med kollegaerne

Det sværeste ved at være blevet opsagt er dog, at jeg ikke skal se mine kollegaer dagligt mere. Det er nogle skønne mennesker med hver deres virkelig dejlige personlighed – hvilket jeg egentlig først har sat pris på efterfølgende. Og i sidste uge var jeg forbi og sige farvel, eller det hedder vel på gensyn, for jeg håber at jeg kommer til at se dem igen en dag. Om det så bare er et hurtigt hej.

De havde også været virkelig søde at købe en afskedsgave eller faktisk flere. Jeg blev forkælet med blomster, søde perlefugle, en lækker Kähler køkkenrulleholder (som passer perfekt til Kähler tingene derhjemme) og ikke mindst søde kort som varmede i hjertet. Det gjorde mig virkelig rørt og jeg blev overrasket over den fine gestus og den betydning jeg alligevel har haft for folk omkring mig.

Så tak for støtten, bekymringerne og tankerne på hvordan det går mig! Tak for den fine afsked! Det varmer meget at jeg ikke står alene i en svær tid. Selvom det går fremad er jeg ikke på toppen endnu, men ved at jeg nok skal komme det igen. Det kræver bare tid og hårdt arbejde – det at lære sig selv at kende på ny er nemmere sagt en gjort.

Kram Bente.

Tags:
Blog Comments

Kære Søde Bente.
Hvor er det dejligt at du fik en godt og positiv afslutning på den periode, der har sat dig på standby.
Bring det med dig, og husk at selvom folk; venner-kollegaer og nok også familie, ikke sir´noget er det nok mest fordi de ikke ved hvordan / hvad de skal sige. Men du er i deres tanker og i deres hjerter alligevel, også når du føler dig helt alene ind imellem. For du er noget specielt for os alle.
Og fremtiden skal I to nok finde ud af sammen.
Det er jeg helt sikker på.
Knus, Moster

Tak for de søde ord Moster! <3
- Ja, inderst inde ved man jo godt at man er værdsat på den ene eller anden måde, men når man er i en hård periode, tror jeg man ubevidst lægger de gode tanker fra sig og pludselig fokuserer på alt det negative.
Og ja, Martin & jeg finder helt sikkert på noget, det gør vi altid!
Kram Bente.

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.